Vi bygger 150 mødesteder i genbrugs- og resttræ
Træ fra nedrevne bygninger og frasorterede gulvbrædder bliver med Realdanias jubilæumsindsats Vores Sted til nye mødesteder til fællesskaber og foreninger over hele landet.
 
Sammen med mere end 20 brancheaktører har vi skabt en ”cirkulær byggefabrik”, der skal producere de mange byggerier. Målet er at skabe ny viden om at bygge cirkulært i stor og standardiseret skala, som kan blive til glæde for branchen som helhed.
 
Tag med Rasmus Rune Nielsen fra Realdania på roadtrip rundt til nedrivere, savværker og håndværkere og få et kig med bagom byggerierne.
Læs også vores pressemeddelelse om, hvordan vi bygger Vores Sted.
Se serien Vi bygger Vores Sted
Episode 1: Fra minkfarm til mødested
Vi besøger en minkfarm i Vestjylland og en skole i Vanløse på jagt efter tagplader og træ. Thomas fra Kingo og Kasper fra Søndergaard viser rundt.
Episode 2: Fra genbrugstræ til genbrugsguld
Vi besøger savværket, hvor genbrugstræ bliver til byggematerialer og elementproduktionen, hvor træet bliver samlet forud for opførelse. Herluf og Steen fra Sønderby Træindustri og Niels og Kim fra Næste viser rundt.
Episode 3: I trænørdernes himmel
Vi ser hvordan træ fra Schwartswald bliver til smukke gulvplanker og hvordan frasorterede gulvbrædder bliver til døre, vinduer, facadebeklædning og inventar i Vores Sted. Mikkel fra Dinesen og Einar fra Boye Inventar viser rundt.
Episode 4: Grønærten flytter ind
Vi er på byggepladsen når byggeriet bliver sat op og fællesskabet flytter ind. Jeppe fra JDH-Byg og Helle fra haveforeningen Grønærten fortæller.
Mere om projektet og byggeriet
Er du nysgerrig på at høre mere om, hvordan vi bygger i genbrugsmaterialer og hvilke læringer og erfaringer vi har gjort os, så er vi altid klar til en snak.
Sekretariatschef rrn@realdania.dk
- Rasmus Rune Nielsen
Sekretariatschef rrn@realdania.dk